Når unge i dag vælger uddannelse, er køn alt for ofte en dominerende faktor. Den kønsopdeling, der starter på uddannelserne, forplanter sig på arbejdsmarkedet. Derfor har vi til stadighed meget kønsopdelte brancher og fag i hele EU. Selv om der er store geopolitiske trusler på den europæiske dagsorden som kræver fuld opmærksomhed, så er det på tide at få gjort op med det kønsopdelte arbejdsmarked.
Tal fra Eurostat taler deres tydelige sprog: Arbejdsmarkedet i Europa er delt op i et mande- og et kvindehold.
I nogle brancher herunder omsorgs- og rengøringssektoren er kvinder stærkt overrepræsenteret. På EU-plan udgør kvinder fx hele 89,3 % af sekretærer, 87,5 % af sygeplejersker og jordemødre samt 86,5 % af rengøringsmedarbejderne.
Samtidig er mænd kraftigt overrepræsenteret i bl.a. bygge-, håndværks- og transportbranchen. Mænd udgør således hele 98,6 % af de beskæftigede indenfor byggeri og relateret håndværksarbejde, 96,9 % af installatører og reparatører af elektrisk udstyr samt 96,2 % af lastbil- og buschauffører i EU.
Den skæve kønsfordeling er et problem for den enkelte såvel som for arbejdsmarkedet som et hele.
For den enkelte mand eller kvinde er det vigtigt at kunne forfølge sine talenter, interesser og evner fri for påvirkning af, om en branche er domineret af mænd eller kvinder. Alle skal føle, at de frit kan vælge deres uddannelses- og karrierevej. Den meget skæve kønsfordeling vidner om, at dette nok ikke er tilfældet i dag.
For arbejdsmarkedet som et hele vil en bedre kønsbalance også gavne, da rekrutteringsgrundlaget bliver bredere. I en tid med mangel på arbejdskraft, er dette i høj grad aktuelt. Ligeledes må det antages, at de medarbejdere, der har valgt uddannelse ud fra egne evner og interesser, er engagerede medarbejdere, som er kompetente og interesserede i faglig udvikling.
Der er ingen nemme eller hurtige løsninger på den skæve kønsopdeling. Udfordringen er kompleks, og vi ved alle, at der skal sættes bredt ind.
Kønsopdelingen bunder jo både i kulturelle forventninger, stereotyper og risiko for kønsdiskrimination i nogle brancher. Også dårlig infrastruktur i visse europæiske lande begrænser millioner af særligt kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, fordi de er nødsaget til at tage sig af børn og ældre.
Jeg ser den skæve kønsfordeling på uddannelser og arbejdspladser som et fælles ansvar for uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og fagforeninger. Derfor har vi i Fagbevægelsen Hovedorganisation indgået et partnerskab med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for at mindske de betydelige kønsforskelle inden for mange uddannelser og brancher. Målet er at fremme ligestilling og udnytte alle talenter optimalt. Selvom det er et nationalt tiltag, håber jeg, at det kan inspirere den europæiske dagsorden i forbindelse med kvindernes internationale kampdag d. 8. marts. Og så er vi mange, som ser frem til EU-Kommissionens kommende køreplan for ligestilling, der præsenteres op til den internationale kampdag.
Af Dorthe Andersen, Daglig leder af FH’s Bruxelleskontor
